Dine pensionskroner blev brugt på den sammenstyrtede fabrik i Dhaka.
ATP, Danske Bank og flere pensionskasser har investeret i Polaris Private Equity, der ejer 60 procent af PWT Group, som ejer engrosvirksomheden Texman, der fik produceret tøj på den sammenstyrtede tekstilfabrik i Bagladesh.
PWT Group oplyser, at man både har haft auditører og egne ansatte på besøg på fabrikken uden at have opdaget problemerne. Managing partner i Polaris Private Equity Jan Johan Kühl, der også sidder i bestyrelsen hos PWT Group, fortæller, at man fremover stiller krav til underleverandører om dokumentation til byggetilladelser og en uvildig gennemgang af bygningerne.